Som I allerede nok ved, er jeg pt. bosiddende i Rungsted med min mand. Jeg er dog ikke oprindeligt fra Rungsted men fra Amager, hvilket mine naboer i Rungsted også godt kan høre på min accent. Jeg har faktisk været rigtig glad for at bo i Rungsted, men jeg er også typen, der hurtig bliver rastløs, hvis der ikke sker en masse ting omkring mig. Hele min barndom er jeg nemlig vokset op med storbyens summen, og det er denne pulserende – og til tider hektiske – livsstil jeg savner i min hverdag. Selvom der er mange tilbud i Rungsted, så har København bare meget mere kultur at byde på.
Min mand og jeg har derfor besluttet – måske også bare af ren nysgerrighed – at tage kontakt til en ejendomsmægler på Amager. Således kan vi få nogle uforpligtende fremvisninger af boliger på Amager.
Ejendomsmægleren hjælp os på rette vej
Jeg er som sagt vokset op på Amager ved Sundbyvester. Det er nogenlunde i samme område, vi måske kunne overveje at finde vores kommende drømmebolig. Men siden jeg flyttede fra Amager, er der blevet bygget rigtig mange nye boliger på øen, hvorfor vi ikke er helt bekendt med alle de mange nye områder, som findes på Amager.
Inden jeg flyttede til Rungsted, havde jeg hørt, at der fandtes en meget anerkendt ejendomsmægler på Amager. Vi tog derfor kontakt til denne ejendomsmægler, hvorefter vi blev introduceret til en masse spændende boliger i bl.a. Ørestaden og på Amager Strand. Vi var – og er stadig den dag i dag – super glade for, at ejendomsmægleren gav os et indblik i de mange nye bydele på Amager. Vi vil nu gå i tænkeboks, og overveje om vi skal flytte til Amager eller blive i Rungsted. Der er selvfølgelig fordele og ulemper ved begge valg.