X
    Categories: Blog

Plan for sensommeren og efteråret

Hej!

Så er det rigtig blevet sensommer herhjemme ved os, i for af at de sene blomster er sprunget ud og vi er begyndt at høste kartofler. Det betyder også, at det er slut med de lange, varme aftener på terrassen med en flaske vin og lækker mad – vi griller stadigvæk, men spiser bare indenfor.

 Nye planer

I sidste indlæg skrev jeg lidt om de planer vi har for haven her henover sensommeren og efteråret, og vi er faktisk allerede så småt gået i gang. Ud over de planer jeg skrev om sidst, har vi faktisk snakket om, om vi skulle få nogle solceller på taget for at skåne miljøet lidt, men mest at alt som investering i den energi vi alligevel skal bruge – hvorfor ikke udnytte solen når den er alligevel er der? Det er noget vi lige skal undersøge lidt nærmere og snakke om, men jeg tror godt vi kunne finde på det.

Indkørslen

Men for lige at vende tilbage til de tiltag der allerede skal til at starte nu her, så vil jeg fortælle lidt om indkørslen. Vi får fjernet de sten der ligger i indkørslen lige nu, da vi slet ikke bryder os om dem. Så skal der jævnes så jorden er helt plan før vi kan lægge en ukrudtsdug på før vi så ligger de nye sten på. Det bliver nogle lidt større sten, helt mørkegrå sten som kommer til at gå godt til vores hvide hus, og det mørke tag. Når stenene er på plads, anlægger vi to fine blomsterbede lige foran huset, hvor vi gerne vil have nogle flotte blomster i friske farver. Også lægger vi e ukrudtsdug under så der ikke kommer så meget ukrudt frem og dermed ikke kræver helt så meget vedligeholdelse på den front. I gruset langs det ene bed, sætter vi to buske der blomster lidt senere end blomsterne, så vi på den måde næsten altid har noget pænt i lækre farver at kigge på. Buskene skal dog vedligeholdes lidt mere da de skal beskæres et par gange om året, for at holde den pæne form og blomstre korrekt. Lige foran vores hovedindgang til huset skal der lægges nye fliser som skal lave en lille gang sti hen til hvor vores biler holder parkeret. Herefter er der faktisk kun at sætte postkassen fast på muren nede for enden af indkørslen for lige at give det sidste pift og finish til det hele.

Tidshorisont

Da jeg er typen der elsker at have styr på altting er jeg begyndt at planlægge projektet med forhaven, og vi starter faktisk allerede i næste uge så vi kan få det overstået. Til dette projekt får vi lidt hjælp fra en anlægsgartner der efter sigende skulle være rigtig dygtig, og som en af mine veninder har benyttet sig af i hendes have. Det bliver utrolig spændende at se det færdige resultat – jeg er helt sikker på, at det er med til lige at give det sidste til huset. Næste snak må blive om de solceller vi har snakket om!

Knus, Sofie

admin:
Related Post