Alle forældre ønsker at skabe de bedste rammer for sine børn, og børneværelset er bestemt ingen undtagelse. Først og fremmest skal man vælge en komfortabel og lækker seng og så skal der selvfølgelig også være en masse sjovt og lærerigt legetøj på værelset som ungerne kan hygge sig med. Men mange gange glemmer man de små ting i børneværelset som faktisk er de egentlige hyggespredere. Mange gange tænker man ikke over det, fordi alle de nødvendige ting i børneværelset er der, men hyggen udebliver desværre. Derfor har jeg lavet en lille guide til hvordan du kan få mere hygge skubbet ind i børneværelset ved hjælp af få men virksomme midler.
Børneplakater
Børneplakater er en undervurderet størrelse. Plakater kan nemlig skabe enormt meget liv på væggene som dine børn kan kigge på hele dagen. Børneplakaterne er også med til at binde farverne på værelset sammen og på den måde kan børneplakaterne virkelig være en god måde at skabe helhed på værelset. Derudover kan børneplakaterne også være enormt lærerige. Der findes nemlig plakater til børn hvor alfabetet er på, så på den måde kan plakaterne både pynte og være lærerige!
Lamper og andet belysning
Der er intet mere hyggespredende end lamper og belysning. Der findes især mange børnevenlige lamper hvor lamperne for eksempel er lavet om til en sky eller en mariehøne. På den måde får du integreret noget praktisk sammen med noget som også pynter og som lever sig ind i børnenes fantasi og børnenes verden.
Farvelæg væggene i nye farver
En klassiker inden for makeovers er selvfølgelig at farvelægge væggene i nye farver – men det gør altså også bare noget ved hyggen, at væggene får en anden farve end den klassiske hvide. Især ved at bruge pastelfarver i børneværelset, kan man skabe et magisk børneunivers som dine børn vil elske dig for! Du behøver heller ikke at male alle væggene. Du kan blot vælge at farvelægge én enkelt væg eller vælge at lave striber på nogle af væggene for at få en effekt som virkelig er charmerende og børneagtig – og vigtigst af alt, hyggelig.