Solcelleanlæg

solcellepanel
Blog

Hej med jer!

Som lovet kommer her et indlæg om solcelleanlæg som vi faktisk har besluttet os for at få, herhjemme. Vi har haft både et traditionelt solcelleanlæg og et hybridsolcelleanlæg oppe og vende, og er blevet enige om at et hybridsolcelleanlæg må være det rigtige for os herhjemme. Det smarte ved sådan et er, at det har et batterilager hvori det gemmer strøm man ikke får brug til om natten. Det betyder faktisk, at vi kan blive næsten selvforsynende med grøn energi som de kalder det.

solcelleanlæg-havejomfruen-viasol

Hybridsolcelleanlæg i praksis

Jeg havde i starten selv ret svært ved at forstå, hvordan det egentlig virker. Men de kloge siger, at når det er sluttet til og fungerer som det skal så vil det give 60% større besparelser i forhold til et traditionelt solcelleanlæg – så det er jo en hel del, og en af hovedårsagerne til at det var det vi valgte!

På en god sommer med masser af sol herhjemme, kan vi blive selvforsynende med energi og som sagt gemme det vi ikke bruger. Når anlægget er betalt ud, kan vi med et 10kWh Lithium batteri opnå et anlægsoverskud på hele 168%! Så nu glæder jeg mig faktisk bare til at komme videre i processen.

Hvor skal de sættes på?

Før vi helt endeligt kan få købt anlægget, skal vi lige have styr på, om taget kan bære det og i så fald, hvor på taget det skal sættes fast. Man skal åbenbart også undersøge det i kommunen om det overhovedet er tilladt at få sat på. Der kan nemlig være nogle regler i kommunen og eventuelt ligge nogle servitutter der kan bestemme hvor på taget solcelleanlægget skal sættes fast. Vi har nemlig hørt nogle historier om folk, der bare have købt et anlæg, fået det sat op og troet at alt var i skønneste orden, men hvor de måtte pille det ned igen fordi det ikke var tilladt i kommunen. Selvom det er tilladt kan der være nogle bestemmelser om, hvor tæt på naboerne solcellerne må monteres så de generer mindst muligt.

Hvem sætter dem op?

Når alt er vedtaget og besluttet, får vi en mand ud fra Viasol som gennemgår vores hus og elforbruget og derefter finder det bedste hybridsolcelleanlæg til os og så selv leverer det. Det er også den samme mand der sætter det op og sørger for at det virker. Vi kommer til at kunne se en effekt rimelig hurtigt siges det, så det bliver ret spændende.

En ting jeg er lidt nervøs for er, hvordan det kommer til at se ud. Jeg synes nemlig vores tag er så pænt og er lidt bange for at anlægget kommer til at ødelægge udseendet. Men når man tænker på den store besparelse, så tænker jeg at jeg nok skal komme over det med udseendet. Derudover kommer vi også til at bidrage til miljøet, hvilket der jo er super meget fokus på lige for tiden.

Når vi er lidt længere i processen skal jeg nok skrive om, hvordan det går. Nu skal vi ud og hente de nye sten til indkørslen – det bliver spændende!

Knus, Sofie

Blog
Fodboldmål til Haven – Gør Din Baghave til et fodboldparadis

Del med dine venner…FacebookGoogleTwitterLinkedinEmailPinterestDrømmer du om at omdanne din baghave til et fodboldparadis, hvor sjov, motion og familiehygge går hånd i hånd? Overvej at tilføje et fodboldmål til din have! Fodboldmål er ikke kun for de professionelle baner; de kan også være en fantastisk tilføjelse til din private have. Udeleg …

Blog
Isvogn: Sæt kulør på dine arrangementer med frisk is

Del med dine venner…FacebookGoogleTwitterLinkedinEmailPinterestAt tilføje en isvogn til arrangementer kan virkelig bringe liv og glæde for dine gæster. Men hvad er en isvogn, og hvordan kan den gøre dit event endnu mere mindeværdigt? Lad os udforske verden af isvogne og de spændende muligheder, de bringer med sig. Hvad er en …

Blog
Måtter med logo til virksomheder: Effektiv branding og beskyttelse

Del med dine venner…FacebookGoogleTwitterLinkedinEmailPinterestEt godt førstehåndsindtryk er afgørende for enhver virksomhed. Når kunder og samarbejdspartnere træder ind i dit indgangsparti, ønsker du at imponere dem med professionalisme og et velplejet udseende. Her kommer måtter med logo ind i billedet som en kreativ og effektiv brandingløsning. For med en måtte med …